"DE NIHILISTISKE DIGTE"

DE NIHILISTISKE DIGTE

Udkommet 2020

ISBN: 9788740474916

 

"De nihilistiske digte" er et forsøg på et opgør med selvhøjtideligheden og en invitation til refleksion. De er en kritisk kommentar til det dysfunktionelle og præstationsprægede i vores samfund og en appel om at du tager stilling.


Uddrag af forordet skrevet af Lotte Arnsbjerg og Kurt Kyed:


"Nærværende samling fra Jari Dolbergs hånd viser endnu en facet af Jaris kunst som inviterer os ind i et univers hvor alting er i farver. Vi er sammen med Jari om at undres på en måde som ikke bare er form, farve, rummelighed og hvad der ellers følger med god kunst - ethvert udsagn har mange sider - selv tvivlen har mange sider, og i Jaris digtning er selv ironien taget i kærlig, og mangesidet behandling.


Jari giver os ikke svar - men muligheden for at undre os. En undren, som ofte giver læseren plads til at blive forundret over tilværelsens små og store temaer. Ja, muligheden for at konstatere at ikke alle spørgsmål har et entydigt svar, ligger lige for i denne samling skønne digte..."


Uddrag af bogen:


"Selvironi


Ironisk nok ved jeg ikke hvad ironi er

Jeg kan ikke tage pis på mig selv

Det er jeg simpelthen alt for alvorlig til

Alt hvad jeg tænker siger og skriver

Er så vigtigt ikke kun for mig selv

Det er så vigtigt at hver gang jeg får en idé

Er jeg ved at falde ned af stolen

Det er så fantastisk

Og helt sikkert aldrig set før

Nej selvironi har jeg ikke

For den verden jeg eksisterer i

Er så dejlig og rummelig

Men egentlig er der kun plads til mig

Ironi det er jo ikke sjovt

Man kan overhovedet ikke stole på ironister

Nej jeg ved hvad det rigtige er

Og jeg har løsningen

Den er lige her..."