FOREDRAG

"ORDET OG BILLEDET

BILLEDET OG ORDET"


Ordet inspirerer til mine billeder. Her mener jeg ordet i bred forstand, det kan være bibelske tekster eller al anden form for litteratur.

Jeg kobler ordet med hvad jeg selv har med mig.


Processen fra idé til det udtrykte billede, skulptur eller grafiske værk kan tage lang tid. Der kan gå flere år hvor jeg arbejder med skitser inden jeg når frem til det endelige resultat. Min udtryksform er maleriet, monotypier (grafik) og skulpturer formet i jern, gammelt kasseret skrot, der får nyt liv.


Varighed: ca. 1 time og 45 min. 

Pris ekskl. transport kr. 3.500,-

"DEN FORKERTE SIDE AF LIVET?"


Foredraget tager udgangspunkt i udgivelsen af novelle- og digtsamlingen ”Den forkerte side af livet”, som udkommer i løbet af foråret 2021.


Foredraget handler om menneskesyn, vores indstilling til hinanden i forhold til de livsvilkår vi kommer til at stå overfor i løbet af vores liv.

I et samfund der har udviklet sig mere og mere i en selvcentreret retning er der brug for en holdningsændring.
Hvordan ser vi som mennesker på hinanden? Hvad betyder det første indtryk for den måde vi kommer til at forholde os til hinanden? Er der noget du kan gøre for at forandre andres holdning til dig, din egen
holdning til andre?


Varighed: ca. 1 time og 45 min.

Pris ekskl. transport kr. 3.500,-

"DE NIHILISTISKE DIGTE" -

OPLÆSNING OG DEBAT


Et foredrag med et glimt i øjet og en god portion alvor.

Er vi alt for selvhøjtidelige? Brokker vi os for meget eller i virkeligheden alt for lidt?

Og når vi brokker os, er det så de vigtige, de tunge emner vi tager op, eller er det bare fordi vi har fået en bedre mulighed for at brokke os, f.eks. på alle de sociale medier.

Hvad gør det ved os som individer og vores medmenneskelighed, at vi har fået et delvist ucensoreret medie at ytre vores holdninger og meninger på. Er det for det godes skyld? Eller bliver det til en negativ og ondsindet aktion?

Det er blandt andet nogle af de emner jeg tager fat på i dette foredrag.


Varighed: ca. 1. time og 45 min.

Pris ekskl. transport kr. 3.500,-